Projekter

Fra pilotprojekt til investerbar samfundsmodel

ILC er udviklet ud fra konkrete erfaringer med mennesker, fællesskaber, natur, byggeri og praktisk arbejde.
Et vigtigt afsæt var arbejdet med akvaponi på Østagergård. Her blev bæredygtig fødevareproduktion, social beskæftigelse og meningsfulde hverdagsfællesskaber tænkt sammen i praksis. Projektet viste, at der er et stort potentiale i at skabe steder, hvor mennesker ikke kun bor, men også deltager, bidrager og bliver en aktiv del af et fællesskab.
Erfaringerne fra Østagergård blev et vigtigt grundlag for den videre udvikling af ILC. De viste, at social værdi ikke kun skabes gennem støtte og tilbud, men også gennem ansvar, relationer, praktiske opgaver og følelsen af at være nødvendig for andre.
De seneste 12+ måneder har arbejdet med ILC derfor handlet om at løfte projektet fra idé- og pilotniveau til en samlet model, der kan bygges, finansieres og drives i større skala.
I denne fase har fokus været at undersøge, hvordan ILC kan udvikles som en ny type bo- og livsfællesskab, hvor social bæredygtighed, natur, byggeri, drift og økonomi hænger sammen. Det har ikke kun handlet om at beskrive en vision, men om at gøre modellen konkret nok til, at den kan vurderes professionelt af kommuner, fonde, investorer og andre langsigtede samarbejdspartnere.
Sammen med eksterne rådgivere er der arbejdet med at strukturere projektet, kvalificere forudsætningerne og udvikle en økonomisk model, der viser, hvordan ILC kan fungere i praksis. Arbejdet har blandt andet omfattet investeringsbehov, driftsøkonomi, organisering, skalerbarhed og mulighederne for et langsigtet afkast.
Resultatet er, at ILC i dag kan beskrives som et samlet udviklingsprojekt med en investeringsramme omkring 1 milliard kroner.
Det er et vigtigt skridt, fordi ILC ikke kun skal være et socialt projekt eller et boligprojekt. ILC skal være en økonomisk bæredygtig samfundsmodel, hvor langsigtede investorer — herunder pensionsfonde — kan se et realistisk afkast, samtidig med at projektet skaber målbar social værdi.
Modellen bygger på en dobbelt bundlinje:
• et langsigtet økonomisk afkast
• en tydelig social og samfundsmæssig effekt
ILC skal vise, at det er muligt at bygge og drive fællesskaber, hvor mennesker, natur og økonomi understøtter hinanden. Hvor boliger ikke kun handler om kvadratmeter, men om livskvalitet, tilhørsforhold, deltagelse og hverdagsfællesskaber.
Ambitionen er at skabe steder, hvor unge, ældre, mennesker med særlige behov, mennesker med sociale udfordringer og helt almindelige familier kan bo side om side. Ikke som adskilte grupper, men som en del af det samme fællesskab.
Derfor handler ILC også om at gentænke måden, vi bygger og organiserer lokalsamfund på. Det handler om at skabe rammer, hvor mennesker kan bidrage på forskellige måder, og hvor sociale indsatser ikke ligger ved siden af hverdagen, men er en naturlig del af den.
De sidste 12+ måneders arbejde har derfor været afgørende. Det har flyttet ILC fra at være en stærk idé med konkrete pilot-erfaringer til en model, der kan præsenteres for kommuner, fonde, pensionskasser og investorer som et seriøst bud på fremtidens inkluderende bo- og livsfællesskaber.
ILC er dermed ikke kun en vision om bedre boliger. Det er et bud på, hvordan vi kan skabe nye fællesskaber, hvor social ansvarlighed, bæredygtighed og økonomisk realisme går hånd i hånd.

Hovedprincippet i akvaponi er meget enkelt og afspejler naturen. Fisk dyrkes i tanke, og næringsrigt vand pumpes ind i hydroponiske bede, hvor grøntsager, urter og andre afgrøder optager næringsstofferne til vækst og renser kulturvandet, som returneres til fiskeopdrætstankene. Selvom fiskene lever i en tank, bliver de i det væsentligste opdrættet i en flod, hvor deres afffaldsprodukter er elimineret og erstattet med rent vand. Planterne dyrkes i vand, der indeholder høje niveauer af ilt og næringsstoffer, alt hvad der er brug for, uden problemer forbundet med jord, såsom ukrudt, jordsygdomme, skadedyr og andre giftstoffer og ofte forekommende – mangel på ilt eller for meget fugt. Planterne bruger kun det vand de har brug for til at vækste. Akvaponi er et rent akvakultur produktionsteknologisystem, hvor fiskeaffald bruges som næringsstoffer til dyrkning af grøntsager. Denne teknologi kan også skabe inticamenter til miljøforbedring ved at øge fiskeproduktionen og give endnu højere grad af fødevaresikkerhed, samtidig med at den reducerer vandforbrug og udledning af næringsstoffer og giver uafhængighed af ydre klimatiske fænomener.

Vandgenbrug i det akvaponiske system er mere end 95%.
Grøntsager vokser 30-50% hurtigere end i jord.
Akvaponiske drivhuse giver 12 måneders fortsat produktion.
Akvaponiske dyrkede grøntsager har højere kvalitet og længere holdbarhed end grøntsager dyrket i jord.

Aquaponic greenhouse fishtank vertical vegetables 03-2022

Aquaponics vertical stepped vegetables 03-2022

Aquaponics in multi-level guilding 03-2022

Aquaponics Vertical vegetable wall 03-2022

Akvaponiske planteproduktionsbede kan lægges i lodret lag, hvilket giver mulighed for at begrænse antal produktions m2 og maksimere volumevæksten indendørs.

Projektet omfatter tre operationelle akvaponiske systemer. Et system til forskning på DTU SkyLab i Lyngby, og 2 nye systemer på henholdsvis Østagergård samt på Egmonthøjskolens nye gård.

Vores overordnede langsigtede forskningsmål er at etablere:

Optimalt set-up for det danske klima og miljø for så vidt angår temperaturer/lys/ernæring.
Bedst mulige optimering af produktionsmuligheder med henblik på investeringsafkast.
Social integration, hvor mennesker med forskellige evner kan indgå i drift og produktion.
En FOR Profit socialøkonomisk kommercial forretningsmodel til at indgå i ILC-konceptet.

ViNatur – strategisk partner, kulturudvikler og metodebærer

“Lev med vilje” skal ikke alene være et fysisk bolig- og produktionsprojekt. Det skal udvikles som en levende kultur og et regenerativt menneskesyn, hvor natur, mennesker, produktion, fællesskab og livsform integreres i én samlet helhed. Her bliver NBMCmetoden (Nature–Body–Mind–Community) det centrale filosofiske, kulturelle og praksisbaserede fundament for hele projektet.

ViNatur er den strategisk partner og afsender af den menneskelige, sociale og kulturelle dimension i projektet og sikre, at visionen ikke blot bliver arkitektur og bæredygtig teknologi, men et reelt integreret livsfællesskab.

NBMC handler grundlæggende om at genetablere forbindelsen mellem mennesket, kroppen, naturen, fællesskabet og formålet med livet. Metoden bygger på forståelsen af, at menneskelig trivsel, sundhed, social kapacitet og bæredygtighed ikke kan adskilles fra de miljøer og fællesskaber, vi lever i. Derfor skal NBMC ikke være et sideløbende tilbud i projektet – men selve livsstilen og kulturen, der gennemsyrer måden mennesker lever, arbejder, mødes, producerer og udvikler sig på.

NBMC bliver styrende for strukturen på tre niveauer. Det personlige, det kulturelle mellem mennesker og i sine omgivelser.

NBMC integreret i personlig udvikling

Alle professionelle funktioner, der arbejder med mennesker i projektet — herunder terapeuter, coaches, undervisere, facilitatorer, socialfaglige medarbejdere, sundhedsprofessionelle og fællesskabsledere — skal uddannes i NBMC-metoden gennem ViNatur. På den måde bliver NBMC en fælles praksis og professionel kultur.

NBMC-uddannelsen skal sikre fælles kompetencer indenfor blandt andet:

Naturbaseret terapi og sundhedsfremme.
Embodiment , kropsforståelse. nervesystemregulering og stressforståelse.
Gruppeprocesser og fællesskabsdannelse.
Regenerativ kultur og menneskelig trivsel.
Naturbaseret ledelse og facilitering.
Eksistentiel og meningsbaseret udvikling.

NBMC som en integreret kultur

Projektet skal udvikles som en “Integrated Living Culture”, hvor NBMC bliver en praktisk livsform og en fælles kulturel referenceramme. Social integration er nøgleordet og det betyder blandt andet:

At naturen ikke betragtes som rekreativ baggrund, men som aktiv medspiller i
menneskelig trivsel og udvikling.
At fællesskaber designes ud fra menneskelige behov for tilhørsforhold, mening og deltagelse.
At produktion, fødevarer, energi, læring og socialt liv tænkes sammen i regenerative kredsløb.
At mennesker oplever sig som værdifulde deltagere i et levende fællesskab.
At hverdagen organiseres omkring nærvær, deltagelse, sanselighed, rytmer og formål.

NBMC skal derfor kunne mærkes i både atmosfæren, relationerne, beslutningerne og de fysiske omgivelser.

NBMC integreret i arbejdslivet

NBMC skal ikke alene være til stede i de terapeutiske eller sociale aktiviteter. Metoden skal integreres direkte i produktionen, arbejdslivet og den daglige rytme.

Produktion skal ikke kun skabe økonomisk værdi, men også menneskelig værdighed, deltagelse, social integration, læring, identitet og formål, naturforbundethed.

Arbejdet med fødevarer, dyrkning, naturgenopretning, energi, køkkener, værksteder og fællesfunktioner skal designes som meningsfulde deltagelsesrum, hvor mennesker oplever sig som en vigtig del af et større levende kredsløb. Det betyder blandt andet:

Produktion tæt koblet til naturens rytmer.
Sanselige og æstetiske arbejds- og opholdsmiljøer.
Regenerative læringsmiljøer.
Naturbaserede restitutionsrum integreret i hverdagen.

NBMC integreret i arkitektur og omgivelser

NBMC skal være en aktiv designparameter i den fysiske planlægning og arkitekturen.

Her skal viden om bæredygtig design, drift og produktion bringes i spil. Rammen skal understøtte:

Nervesystemets ro og regulering.
Naturlige møder mellem mennesker.
Kontakt til lys, luft, årstider og landskab.
Sanselighed og æstetik.
Tryghed og tilhørsforhold.
Bevægelse og deltagelse.
Adgang til natur og regenerative miljøer.

Det betyder, at omgivelserne ikke blot skal være bæredygtige, men også terapeutiske, menneskelige og livsunderstøttende. NBMC skal derfor tænkes ind i:

Landskabsdesign
Fællesrum
Produktionsmiljøer
Stisystemer
lLs og materialer
Sociale overgangsrum
Stillezoner og naturzoner
Lærings- og refleksionsrum
Boformer og fællesskabsstrukturer

ViNaturs rolle i projektet

MBMC skal være den samlende metode- og kulturpartner, der sikrer sammenhæng mellem projektets ramme, fællesskaber, terapi, uddannelse og regenerative livsform.

ViNatur skal facilitere samarbejdet mellem arkitekter, fonde, strategiske partnere og de sociale og terapeutiske funktioner, så projektet udvikles som én integreret kultur fremfor adskilte funktioner.

NBMC bliver den fælles metode og kultur, der forbinder mennesker, natur, produktion og fællesskab i en samlet vision om et meningsfuldt og regenerativt liv.

ViNatur bidrager med ekspertise i naturbaseret sundhedsfremme, fællesskab og regenerativ organisationsudvikling. Med erfaring fra kompetenceudvikling af over 6.000 fagprofessionelle skaber vi rammer for trivsel, meningsfulde fællesskaber og sunde miljøer med plads til diversitet.